NYHEDER:

Medicinsk forhåndsgodkendelse

Jun 13 2016
Velkommen >>

Hvis du har en eksisterende eller kronisk lidelse, der kan kræve behandling eller hospitalsophold i udlandet, skal du inden afrejse have foretaget en medicinsk forhåndsvurdering hos SOS International.

SOS International vurderer, om udgifter til behandling og hospitalsophold vil være dækket under almindelige vilkår på din rejse. Udgifter til behandling af en eksisterende eller kronisk sygdom dækkes udelukkende, hvis det på afrejsetidspunktet ikke forventes, at der vil blive behov for behandling eller hospitalsophold under rejsen.

Har du, eller har du haft, en livstruende sygdom, eller er du i et udredningsforløb, hvor du afventer yderligere undersøgelser/behandlinger efter hjemkomsten, anbefaler vi dig at søge om en medicinsk forhåndsgodkendelse.

Hvis du kan svare JA på et af følgende spørgsmål, skal du have lavet en medicinsk forhåndsvurdering:

+ har du været indlagt på hospital indenfor de sidste 2 måneder

+ har du gennemgået en operation indenfor de sidste 2 måneder

+ har du været på skadestue/tilset af vagtlæge inden for de sidste 2 måneder

+ har du fået ny medicin eller ændret i medicinsk behandling indenfor de sidste
   2  måneder

+ er du behandlet/tilset af læge udenfor almindelig kontrolbesøg indenfor de sidste
   2 måneder

Sidst ændret: Jun 13 2016 kl. 10:47 AM

Tilbage










Ahlgade 41-43, 4300 Holbæk, Tlf.: 59 43 26 94

Vig Hovedgade 12, 4560 Vig - Elmegade 15 C, 4400 Kalundborg