NYHEDER:

Identitetstyveri

Dec 29 2015
Velkommen >>

GRATIS ID-SIKRING PÅ DIN FAMILIEFORSIKRING OG FAMILIENS BASISFORSIKRING

 

Publiseret 29.12.2015

Identitetstyveri er et voksende problem, og det kan være svært at overskue konsekvenserne, når

tyveriet er sket. Fra den 1. januar 2016 udvider vi derfor din Familieforsikring eller din Familiens Basisforsikring til at omfatte ID-sikring helt gratis.
 

Det er identitetstyveri når andre, uden dit vidende bruger dine personlige oplysninger til at købe varer, optage lån, oprette mobilabonnementer osv.
 

Beskyt dine personlige oplysninger.

Identitetstyveri sker f.eks. ved indbrud i computere, når falske hjemmesider og e-mails beder om dine personlige oplysninger eller ved at dit pas eller kørekort bliver stjålet. Det er derfor vigtigt, at du altid beskytter dine personlige oplysninger.

Mange opdager ikke identitetstyveriet før de f.eks. modtager regninger for ting de ikke har købt. På det tidspunkt kan det være en stor opgave at få overblik over, hvor oplysningerne er blevet brugt, og hvad konsekvenserne er. Og mange ofre føler, at de står alene med problemet.
 

Med HF FORSIKRINGs gratis ID-sikring får du:

·         24 timers telefonservice, der rådgiver om hvordan du forebygger identitetstyveri.

·         Hjælp til at opdage mulig svindel.

·         Hjælp til at skabe overblik over økonomiske uregelmæssigheder.

·         Hjælp til at begrænse konsekvenserne af tyveriet.

·         Hjælp til af afvise uberettigede pengekrav og juridisk bistand hvis det er nødvendigt.
 

HF FORSIKRINGs ID-sikring koster ikke ekstra og du skal ikke gøre noget for at blive dækket – vi tilføjer automatisk dækningen på din Familieforsikring eller Familiens Basisforsikring.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os eller se betingelserne på vores hjemmeside under "Kundeservice & selvbetjening" og betingelser.
 

Med venlig hilsen

HF FORSIKRING G/S

 

Sidst ændret: Dec 30 2015 kl. 7:29 AM

Tilbage










Ahlgade 41-43, 4300 Holbæk, Tlf.: 59 43 26 94

Vig Hovedgade 12, 4560 Vig - Elmegade 15 C, 4400 Kalundborg