Kunderådgivning


Vi lægger vægt på den individuelle løsning og personlige rådgivning, som nøje tilpasses den enkelte kundes behov.

Vi lægger også vægt på, at det daglige arbejde i forbindelse med sagsbehandling foregår tilfredsstillende og tilrettelægges på en sådan måde, at der er fokus på den personlige service.

Din assurandør

Du har som kunde altid en fast assurandør tilknyttet. Denne assurandør samarbejder med vores policeafdeling. Det betyder, at du altid kan komme til at tale med en medarbejder, der kender til netop dine forsikringsforhold.

Ønsker du en forsikringssnak med din assurandør, kan du bestille en personlig kontakt her.

Policeafdelingen

Policeafdelingens medarbejdere har hver især et tæt samarbejde med assurandørerne. Assurandørerne varetager kundekontakten, og policemedarbejderen har ansvaret for det praktiske med udstedelse af policer m.m.

Skadeafdeling

Skadeafdelingen varetager det daglige arbejde i forbindelse med skadebehandling og yder hjælp i skadesituationen. Er der flere parter involveret i skaden, vil der ofte være behov for kontakt til andre forsikringsselskaber.

Skadeafdelingen arbejder tæt sammen med selskabets taksatorer, hvis opgave det er at vurdere og opgøre skaden, men også at være behjælpelig i skadesituationen, så du får mindst mulige besvær og ulempe.

Du kan som kunde hos HF FORSIKRING døgnet rundt anmelde en skade direkte her på hjemmesiden, eller du kan kontakte afdelingen pr. telefon eller ved personlig henvendelse i vores åbningstid, klik her















Ahlgade 41-43, 4300 Holbæk, Tlf.: 59 43 26 94

Vig Hovedgade 12, 4560 Vig - Elmegade 15 C, 4400 Kalundborg