Gebyrer og afgifter


Lovbestemte gebyrer, afgifter og bidrag til staten.

Alle forsikringsselskaber skal, jf. lovgivningen, opkræve en række gebyrer, afgifter og bidrag.

Der er endvidere nogle få gebyrer, som er forbundet med forsikringsaftalen. De aktuelle satser for de forskellige gebyrer kan du se nedenfor:

LOVBESTEMTE GEBYRER

Miljøbidrag

Miljøbidraget opkræves for alle bilforsikringer sammen med den lovpligtige ansvarsforsikring. Beløbet udgør 101 kr. om året pr. bilforsikring (pr. 1.7.2017 nedsættes beløbet til kr. 84). Miljøbidraget er finansieringsgrundlaget for den såkaldte skrotpræmie, som bilejere modtager, når deres gamle bil skrottes eller ophugges.

Skifter du forsikringsselskab midt i en forsikringsperiode, skal du have tilbagebetalt miljøbidraget for den resterende forsikringsperiode. Herefter opkræves bidraget af dit nye forsikringsselskab.Bidraget opkræves af HF FORSIKRING og afregnes direkte til SKAT.

Stormflod/stormfald

Når du har tegnet en indbo-, hus- eller fritidshusforsikring hos os, opkræver vi en stormflods- og stormfaldsafgift hvert år. Afgiften er 60 kr. pr. forsikring, og pengene indbetales til en pulje i Danmarks Nationalbank. Pengene administreres af Stormrådet under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Pengene udbetales i de situationer, hvor der normalt ikke er erstatningsmulighed for almindelige forsikringstagere og hvor Stormrådet afgør, at der er tale om stormflod eller stormfald.


LOVBESTEMTE AFGIFTER

Skadeforsikringsafgift

Skadeforsikringsafgiften vil blive opkrævet, når du køber en ny forsikring, når du ændrer en forsikring og ellers hvert år ved betaling af forsikringen.

Afgiften på 1,1% vil være en del af forsikringens endelige pris, og det er staten, der modtager pengene. Forsikringsselskaberne står altså blot for opkrævningen af afgiften.

Der er visse undtagelser for afgiften, det gælder bl.a. motoransvarsandelen af bilforsikringen.

Statsafgift (motor/ansvar)

Der opkræves en statsafgift for ansvarsforsikringer til motorkøretøjer, dvs. på din bil-, motorcykel-, EU knallert- og knallertforsikring. Afgiften afregnes direkte til SKAT via din forsikring hos os. Statsafgiften er indregnet som en del af den pris, du får oplyst.

Statsafgiften er 42,9 % af forsikringspræmien på din ansvarsforsikring på din bil eller motorcykel. For knallertforsikringer er der en fast statsafgift på 230 kr. om året.

Øvrige gebyrer, som opkræves af os

Opkrævningsgebyr på 30 kr. ved indbetalingskort eller kontant betaling:

Gebyret dækker bl.a. udgiften for at udstede og sende præmieopkrævning, porto (hvis du tilmelder dig Betalingsservice er denne ydelse gratis).

Hvis præmien ikke er rettidigt betalt, sender vi en påmindelse om manglende betaling. Vi sender om nødvendigt i alt to påmindelser, og hver af disse pålægges et gebyr på 100 kr.

Forkortet opsigelse (gælder kun privatforsikringer)

I tilfælde af opsigelse med forkortet opsigelsesvarsel opkræver vi et gebyr.

Gebyret varierer efter hvor længe forsikringen har været i kraft.

Gebyrerne afspejler de omkostninger, vi har ved salg og etablering af dine forsikringer.

Derudover opkræver vi ikke yderligere gebyrer.

Gebyrreglerne kan du se nedenfor:

Inden for første år forsikringen er i kraft med forkortet opsigelsesvarsel: Kr. 500,00

Efter første år med forkortet opsigelsesvarsel: Kr. 75,00

 

 



 










Ahlgade 41-43, 4300 Holbæk, Tlf.: 59 43 26 94

Vig Hovedgade 12, 4560 Vig - Elmegade 15 C, 4400 Kalundborg